Et skridt tættere på den grønne omstilling: skift dørene ud i din virksomhed

  • af
Et skridt tættere på den grønne omstilling: skift dørene ud i din virksomhed

Flere og flere virksomheder prioriterer i højere grad miljøet og den grønne omstilling. Der bliver tænkt i alternative baner, når virksomheder vil optimere deres indsats, for at blive en mere miljøvenlig arbejdsplads. 
Nogle prøver at begrænse brugen af strøm og varme, hvor andre forsøger sig med madspildsordninger i kantinen. Det er forskellige metoder, men de har allesammen samme formål: at passe bedre på vores klode. 

Vælg energivenlige døre 

Et sted man kan spare meget på energien, men som mange ikke er klar over, er ved at skifte til energivenlige døre. Du kan spare mange penge på el- og varmeregningen, ved blot at have døre, som holder bedre på varmen. Især her i de kolde måneder er det en god idé at få udskiftet sine gamle døre, da de ikke holder lige så godt på varmen som de nye og klimavenlige.

Derudover blev Trafik-, Bygge-, og Boligstyrelsen enige om tidligere på året at udstede en ændringsbekendtgørelse til BR18. 
I Danmark er stort set alt byggeri styret af byggeloven og bygningsreglementet, som hedder BR18. Derfor er det også vigtigt, at man holder sig inden for reglementet, da det ellers kan få forholdsvis høje økonomiske konsekvenser. 
Pr. 1 januar 2021 kommer der skærpede isoleringskrav til døre, hvilket betyder at der fra styrelsens side bliver tænkt mere over klimavenlige forhold. Det er helt klart et skridt i den rigtige retning, da man dermed er med til at fremme den grønne omstilling. 

Døre kan skabe et bedre indeklima 

Det er ikke kun miljøet der drager fordel af energivenlige døre – dine medarbejdere vil også sætte pris på det forbedrede indeklima. Et godt og sundt indeklima på arbejdspladsen sikrer optimal effektivitet. Dårligt indeklima kan nemlig give blandt andet hovedpine, koncentrationsbesvær og andre gener. Bliver medarbejderne udsat for dårligt indeklima over en længere periode, kan det sågar udvikle sig til sygdomme som astma, allergi eller stress. 

Vi råder derfor også til at følge bekendtgørelserne i reglementet, for at du sikrer det mest optimale arbejdsmiljø for dine medarbejdere. Det er trods alt dig, der har ansvaret for, at de har de bedste præmisser at arbejde under.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *