Bæredygtigt når det er muligt,
design når det er bedst,
omtanke – altid

Indkøbskurv (0)

0 item(s) - 0,00 DKK
Din indkøbskurv er tom.

0

Helges Værksted

På Helges Værksted bliver Helges ideer og designs omsat til virkelighed. Tegninger og skitser findes ikke – tingene vokser lige ud af materialerne og Helges hoved.

Helge er tømrer med over 25 års erfaring som selvstændig. I 2010 begyndte Helge at bygge legehuse efter en kundes forespørgsel. Arbejdet med at designe, idéudvikle og producere legehuse, hønsehuse og børnesenge fylder i dag en stor del af Helges arbejdsliv.

Helge er en mand, der mener, vi bør passe godt på os selv, hinanden og vores klode. Det var derfor ikke svært for os hos Bischoff Living at få lavet en aftale med Helge om at lave legehuse og hønsehuse til Bischoff Living lidt grønnere og lidt mere miljøvenlige. Til legehusene og hønsehusene som sælges hos os, bruger Helge derfor nu godt og gedigent Douglas træ til taget på såvel legehuse som på hønsehuset – for at være mere miljøbevidst. Douglas træet til husene udmærker sig ved for det første ikke at være tilført nogen former for kemi. Dernæst er det fra naturens side meget holdbart. Træet er af bedste kvalitet - sådan at designet og udtrykket ikke går tabt.

Udover at tage hensyn til miljøet og børnenes sundhed udmærker legehusene og hønsehuset sig ved at være i meget fin harmoni med omgivelserne. Kig på vores billeder og se, hvor smukke de er. Med deres organiske former falder de flot og harmonisk ind i haven. Helt fantastisk!

Både legehusene og hønsehuset er malet med Svanemærket maling.