Bæredygtigt når det er muligt,
design når det er bedst,
omtanke – altid

Indkøbskurv (0)

0 item(s) - 0,00 DKK
Din indkøbskurv er tom.

0

Dorthe Hybel

Dorthe Hybel er keramiker – og en af de rigtig dygtige keramikere i Danmark synes vi hos Bischoff Living.

Dorthe er uddannet fra Danmarks Designskole i 1997. Hun arbejder med støbt porcelæn, og inspirationen til hendes fantastiske designs er hentet i hverdagen og er designet til hverdagen, som Dorthe selv udtrykker det. Flotte og organiske i deres form – og selvfølgelig glaseret i de flotteste farver fra helt rolige og neutrale farver til pang- og stærke glade farver. Alt keramik fra Dorthe Hybel er håndlavet, så ethvert produkt er unikt på den måde, at der kan forekomme små variationer i størrelse og farver.

Dorthe designer og producerer blandt andet super fine porcelænskopper samt dybe og flade pocelænstallerkener til børn.

Før Dorthe gik i gang med at designe kopper og tallerkener i keramik til børn, besøgte hun en vuggestue og en børnehave for at blive klogere på, hvordan børn spiser og drikker. Hvilke former er ergonomisk bedst for de små, når mad og drikke skal indenbords? Hvordan holder de for eksempel på en kop, og er det hensigtsmæssigt at lave en kop med eller uden hank, hvad ligger bedst i hånden på et lille barn? Dorthe iagttog børnene, gik hjem og designede, producerede, glaserede og ikke mindst hånddekorerede de fineste sæt til vores børn. Se dem herunder – med mariehøns eller med biler.

Dorthe bliver i dag solgt i flere lande rundt om i Europa, i USA, i Japan og altså nu også endelig hos Bischoff Living. Vi er meget glade for at kunne tilbyde jer Dorthe Hybels fine keramik.