Bæredygtigt når det er muligt,
design når det er bedst,
omtanke – altid

Indkøbskurv (0)

0 item(s) - 0,00 DKK
Din indkøbskurv er tom.

0

HANDELSBETINGELSER

Fortrydelsesret

Det er vigtigt for os, du er glad for det, du har købt hos os. Hvis du af den ene eller anden grund ikke er tilfreds med dit køb, så bytter eller refunderer vi det gerne for dig. Varen, du ønsker at sende retur til os, må ikke være brugt, ændret eller beskadiget. Du har 14 dage til at ringe eller maile os og informere os om, at du har fortrudt dit køb. Fra dét tidspunkt har du så yderligere 14 dage til at returnere varen i – så vidt det er muligt – den originale og uskadte emballage til os i væsentligt samme stand og mængde, som du modtog den. Husk at gemme din postkvittering som dokumentation for at varen er sendt retur til os.

Så snart vi modtager din returnering, giver vi dig besked. Hvis du ønsker pengene retur, sætter vi dem ind på dit betalingskort inden for få dage. Bemærk at vi kun refunderer til den konto, der er brugt til betaling. Omkostninger til returnering skal du selv afholde.

Vi modtager ikke pakker pr. efterkrav.

OBS! Fortrydelsesretten bortfalder på varer specielt fremstillet efter kundens ønske.

 

Reklamationer

Bischoff Living yder to års reklamationsret i henhold til købeloven omfattende fabrikations- og materialefejl, som kunden konstaterer ved varens normale anvendelse. Reklamationsretten dækker ikke fejl, skader eller slitage, direkte eller indirekte opstået som følge af forkert betjening, ringe vedligeholdelse, vold eller uautoriserede indgreb. Reklamation over fejl og mangler, som bør opdages ved sædvanlig undersøgelse af varen, skal meddeles Bischoff Living inden for rimelig tid.

At du er glad for det, du køber hos Bischoff Living, er afgørende for os. Skulle du opleve fejl eller mangler ved en vare, du har købt, så kontakt os altid først på e-mail: rikke@bischoff-living.dk. I mailen skal du beskrive årsagen til reklamationen. Send evt. også gerne et foto med. Du har efterfølgende mulighed for enten af få varen repareret, ombyttet eller få pengene tilbage, alt afhængig af situationen. Hvis reklamationen viser sig at være berettiget, refunderer vi naturligvis fragtomkostninger til returnering.

Varer med reklamationer sendes efter forudgående aftale forsvarligt indpakket. Du modtager en mail med en nærmere angivelse af reklamationens og forløbets gang.

Reklamationer sendt pr. efterkrav modtager vi ikke.

 

Gavekort

Gavekort som er købt hos Bischoff Living er gyldige i tre år fra udstedelsesdatoen. Der er som ved andre køb 14 dages fortrydelsesret.

Brug af gavekort kræver din accept af følgende vilkår og betingelser:

Gavekortet kan ikke ombyttes til kontanter, og vi tager ikke ansvar for bortkomne, ødelagte eller stjålne gavekort. Vi forbeholder os retten til at ændre disse regler.

Gavekortet gælder som betaling eller del af en betaling, når du handler på vores webshop. Beløbet, du handler for, trækkes fra saldoen, og er der et restbeløb, vil det fremgå af din kvittering. Gavekortkoden skal angives i det korrekte felt ved ordreafgivelsen for at gavekortets værdi trækkes fra ordrens samlede værdi. Aktuel saldo kan oplyses ved at skrive til os på e-mail: rikke@bischoff-living.dk. Hav venligst din gavekortkode parat. Når beløbet på gavekortet er opbrugt, udløber det automatisk.

 

Bestilling og betaling

Bischoff Living modtager betaling med Dankort/VISA-Dankort, eDankort, Visa, MasterCard, American Express, Visa Electron, Maestro, JCB Cards, Diners Club og Paii gennem ePay som er certificeret efter PCI-standarden (Payment Card Industry Data Security Standard).

Det er sikkert at handle med betalingskort hos Bischoff Living, idet al kommunikation mellem vores betalingssystem og kortindehaveren foregår via en krypteret SSL forbindelse (Secure Socket Layer). Alle dine kortoplysninger bliver krypteret. Med andre ord er det kun Nets, der har adgang til dine personlige data. Hverken Bischoff Living eller andre uved-kommende har nogen som helst mulighed for at komme i kontakt med dine data.

Du kan også vælge at betale dit køb med ViaBill. For yderligere information om ViaBill kan du gå ind på http://www.viabill.com/forbrugere/. Her vil du kunne få svar på dine spørgsmål, og hvis du skulle have yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os hos Bischoff Living.

Når din bestilling hos Bischoff Living er gennemført, modtager du på mail en ordrebekræftelse, der bekræfter dit køb og viser den samlede pris. Skulle du ved en fejl ikke modtage din ordrebekræftelse, så kontakt os venligst på e-mail: rikke@bischoff-living.dk.

Bemærk at betalingen først bliver trukket på din konto, når varen er afsendt.

 

DELIVERY OUTSIDE DENMARK:

For delivery costs outside Denmark, please contact us at rikke@bischoff-living.dk.

 

Du kan også betale via EAN-nummer

Du kan – hvis du handler for en offentlig institution – også vælge at betale via EAN-nummer.

Når du har lagt dine varer i indkøbskurven og er gået til betaling skal du - når du kommer til ”Betalingsform” - blot krydse af i ”EAN Betaling". Derefter bliver du bedt om at skrive firma-/institutionsnavn, EAN-nummer, rekvisitionsnummer og reference. Hvis du har spørgsmål er du velkommen til at ringe til os på tlf: 6130 3961 eller maile os på adressen rikke@bischoff-living.dk.

Vores betalingsfrist, når du betaler via EAN-nummer, er 7 dage. 

 

Din sikkerhed

Persondatapolitik

Hos Bischoff Living er vi meget opmærksomme på vores kunders behov for hensigtsmæssig beskyttelse og forsvarlig behandling af de personlige oplysninger, vi modtager.

For at handle hos Bischoff Living, skal du oplyse navn, telefonnummer, adresse og e-mail adresse. Oplysningerne registreres for, at vi kan levere din bestilling til den rigtige adresse og sende dig en mail med en ordrebekræftelse. Da Bischoff Living har aftale med leverandørerne – og i visse tilfælde producenten – om, at varerne sendes direkte fra dem, videregiver vi derfor kundens navn, adresse samt den del af ordren, som vedrører den pågældende leverandør eller producent. Kunden har sikkerhed for, at oplysningerne ikke bruges til andre formål end ordrebehandlingen. Derudover giver vi ikke oplysningerne videre.

Personoplysningerne registreres hos os og opbevares i 5 år i henhold til bogføringsloven. Herefter slettes oplysningerne. Når der indsamles indtastede personoplysninger via vores website, sikrer vi, at det altid sker ved afgivelse af dit udtrykkelige samtykke, således at du er informeret om hvilke oplysninger, der indsamles og hvorfor. Du har ifølge persondataloven ret til at få oplyst, hvilke oplysninger, der opbevares.

 

Cookies

Hos Bischoff Living anvender vi cookies. Cookies hjælper os med at få overblik over besøgene på vores webshop, så vi løbende kan optimere og målrette webshoppen til vores kunders behov og interesser, og dermed gøre besøget på Bischoff Living så nemt som muligt for dig, tilpasse vores vareudbud og øge vores service. Hvis du ikke ønsker at acceptere cookies, kan du indstille din browser til automatisk at afvise cookies eller underrette dig, hver gang et websted anmoder om at gemme cookies. Benyt din browsers hjælpefunktion for at få flere oplysninger.  

 

Forbehold

Der tages forbehold for forskelle i farvenuancerne mellem billeder vist på din skærm og det originale produkt. Der tages også forbehold for eventuelt udsolgte varer og/eller trykfejl samt prisændringer.