Bæredygtigt når det er muligt,
design når det er bedst,
omtanke – altid

Indkøbskurv (0)

0 item(s) - 0,00 DKK
Din indkøbskurv er tom.

0

Hos Bischoff Living: Den skønne børnebog om fødsler, "Da Knud kom Ud" af Susanne Warming og Jesper Manniche

Flere visninger

  • Hos Bischoff Living: Den skønne børnebog om fødsler, "Da Knud kom Ud" af Susanne Warming og Jesper Manniche
  • Hos Bischoff Living: Et smugkig - en af de skønne tegninger fra børnebogen "Da Knud kom Ud"
  • Hos Bischoff Living: Forfatterne til "Da Knud kom Ud" Susanne Warming og Jesper Manniche

BØRNEBOGEN OM EN FØDSEL: "DA KNUD KOM UD"

Lagerstatus: På lager

199,00 DKK

Hurtigt overblik

Af jordemoder Susanne Warming og Jesper Manniche.

2-6 dages levering

Sæt på ønskeseddel
Detaljer

Da Knud kom Ud - En alletiders børnebog om en fødsel

Venter du selv barn eller kender du nogen, som venter barn, så er ”Da Knud kom Ud” en oplagt gaveidé til større søskende, da bogen giver svar på de mange spørgsmål, der typisk melder sig, når en lille ny er på vej. Spørgsmål som: Hvad er det mor har i maven? Hvorfor kan mor ikke bære mig mere? Hvordan kommer babyen ud? Hvordan er små nyfødte babyer? Og mon mor og far stadig elsker mig, når der kommer en baby?

Børnene lærer gennem børnebogen ”Da Knud kom Ud” om både graviditet, fødsel og små babyer. I bogen fokuserer forfatterne på, at fødslen er ethvert barns første fødselsdag, og der lægges vægt på, at graviditet og fødsel er en helt naturlig proces. Samtidig forsikrer bogen det større barn om, at han/hun er lige så elsket nu som før.

”Da Knud kom Ud” forbereder ikke kun børn på familieforøgelsen. Også I som forældre får værktøjer til en god fødsel samt indirekte gode idéer til, hvordan I kan mindske søskendejalousi.

Det er det lille barn i maven – Knud – som fortæller historien om, hvor meget han glæder sig til at komme ud til sin familie. I bogen foregår fødslen hjemme, men uanset hvor forældrene planlægger, at fødslen skal finde sted, så vil deres større barn/børn have glæde af bogen gennem graviditeten. Uanset om man planlægger at have børn med til fødslen eller ej, så vil de fleste større søskende opleve, at mor har nogle veer. Og så er det jo rart for barnet at vide, hvorfor mor siger lyde, puster og lukker øjnene. Og ikke mindst trygt at vide at alt er, som det skal være!

”Da Knud kom Ud” har vist sig at skabe glæde for børn i alle aldre. Til de helt små børn kan bogen benyttes som en slags pege-og-snakke-bog, da bogen er fyldt med dejlige tegninger af den talentfulde illustrator Eva Flinch Gjedde. Selve fortællingen vil de fleste børn elske at høre. Og de større og mere nysgerrige børn vil have mulighed for at lære mere gennem små simple opgaver og forklaringer, der er i bogen.  

Børn er generelt nysgerrige på, hvordan vi er blevet født. Så også børn, som ikke lige står overfor at skulle have en lillesøster/lillebror, vil kunne have glæde af bogen. Vi anbefaler derfor også bogen til dagplejere, vuggestuer, børnehaver, SFOer, skolebiblioteker eller i venteværelset ved lægen, jordemoderen, eller på børneafdelinger på landets sygehuse.

- Trykkeriet TopTryk, hvor bogen er trykt, er meget miljøbevidste i deres værdier - de er rent faktisk en såkaldt Svanemærket virksomhed. Se mere om TopTryk her!

Rigtig god læselyst!

Yderligere information

Leveringstid 2-6 dages levering

Tags på produkter

Brug mellemrum til at adskille tags. Brug apostroffer (') til flere ord i ét tag.